Skip to content Skip to left sidebar Skip to footer

Aktivitetscenter

Lintrup Aktivitetscenter

lac1Du vil her kunne finde oplysninger om centret samt billeder og information om hvordan du kan booke centret.

Åbningstider

Alle dage kl. 6.00 – 22.30

Du kan leje Lintrup Aktivitetscenter til børnefødselsdage og sammenkomster, hvor et væsentligt element er sportslig udfoldelse og/eller leg.

Se priser her.

INFO / historie

Fremsynede mennesker tog i 1987 initiativ til at købe Det Gamle Posthus i Lintrup. Det blev indrettet med mødelokaler og plads til KFUM-spejderne, og på 1. sal fik ungdomsklubben lokaler.Her var der plads til alle, der skulle holde et møde eller lignende. Det var også Lintrups officielle valgsted.gpl2
Her havde kortklubben lokaler, og mange andre aktiviteter blev afviklet her i årenes løb. Indvielse af Det Gamle Posthus fandt sted d. 5. november 1988.glp1

 

 

 

 

Det Gamle Posthus havde dog ikke plads til sport. Og efter en årrække begyndte ønskerne om noget større at melde sig.

lac1lac2

I forbindelse med planerne for et nyt samlingssted blev navnet ændret til Lintrup Aktivitetscenter. Det nye center skulle nemlig være for alle i sognet – ung som gammel – og uanset hvilken fritidsinteresse, der var ønske om at dyrke.

Der blev lavet mange planer over en årrække, der var borgermøder. De sidste år før Lintrup Aktivitetscenter blev en realitet, var mange af sognets borgere i gang med at skaffe pengene til det nye samlingssted.
Der var sponsorløb, roehakning, pakke breve, køre juletræer sammen, skovle savsmuld i sække, stable træ, og meget mere. Der var indsamling i sognet og Rødding Kommune gav 1 mill. kr. Lokale og Anlægsfonden bevilgede 1 mill. kr., som gjorde, at omklædningsrummene også blev renoveret.

For at pengene kunne strække til det byggeri, som var planlagt, blev det nødvendigt med megen frivillig arbejdskraft.
Mange brugte rigtig mange timer og stillede med forskellige maskiner og biler, når der var behov for det.

 

f1f2

Lintrup Aktivitetscenter kunne 3. april 2004 indvies og tages i brug med den første gymnastikopvisning i hallen samme dag. Uden den kolossale opbakning ville det ikke have været muligt at bygge.

foto8foto5foto7

[lsvr_gallery items_per_row=”3″ images=”428,429,433,436,437″]