Pay and Play Badminton

🏸NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT NYT 🏸

PAY AND PLAY BADMINTON, for både børn, unge og voksne.

Kom og spil badminton, for en rund 20’er!

Vi har booket hallen hver onsdag fra 19.00 til 20.00 i skolernes sommerferie. Første gang er d. 29.06.

Der er ingen træner, og der er ingen tilmelding. Man skal selv stille banerne op, og pakke dem ned igen. Medbring selv ketcher.

I hallen vil der ligge en seddel, hvor I noterer hvem I er. Desuden ligger der et mobilepay-nummer, der skal betales til.

Hvis der er opbakning til det, vil vi gerne fortsætte konceptet efter ferien. Her vil det dog blive i lidt mere strukturerede rammer, med tilmelding fra gang til gang (så der er plads til alle, og ingen kører forgæves). Vi vil også gerne investerer i et par ketcher.

Vi håber at det kan give et par sjove timer med sved på panden.

Årsmøde i LUG den 21.4.2022

LINTRUP UNGDOMS OG GYMNASTIKFORENING
INVITERER TIL ÅRSMØDE
Torsdag d. 21.04.2022* i Lintrup Aktivitets Center
Hop i træningstøjet eller pak dit strikke- og snakketøj sammen og tag hele familien og/eller naboen med til LUGs årsmøde.

PROGRAM:
KL. 17.00 AKTIVITET!
Vælg mellem:
Høvdinge- og stikbold i hallen (både for børn og voksne)
Nørkle-café i loungeområdet (medbring dit eget strikke/hækle/sytøj eller andet kreativt)
Kreaklub for børn i loungeområdet (vi stiller materialer til rådighed)
Kort og rafleklub i spejderstuen (medbring dit eget spil)

KL. 18.00 LUG GIVER AFTENSMAD
KL. 18.30 GENERALFORSAMLING i spejderstuen, for de voksne. Samtidig er der LEG I HALLEN for børn (under opsyn).

KL. 19.30 AKTIVITET!

Vælg mellem:
Spinning
Motionscenter
Floorball
Hygge i spejderstuen m/kaffe og kage
Man behøver ikke at være med til hele programmet. Dem med mindre børn, kan fx tage hjem kl. 19.30. Man kan også vælge først at komme til selve årsmødet.
Dagsorden til Årsmødet ses i vedtægterne under LUG, på lintrup-hjerting.dk. Udover de sædvanlige dagsordenspunkter ønsker bestyrelsen at drøfte bladet LUG’EN. Skal bladet bestå? Hvem vil have opgaven? Eller skal der tænkes i nye baner?
Forslag der ønskes behandlet på Årsmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før mødet. Send dit forslag til lugbestyrelsen@gmail.com.

På valg er: Milred Sommerlund Kristensen – ønsker genvalg Anne Cathrine Langfrits – ønsker genvalg Janni Sonnich – genopstiller ikke

ALLE kan stille op til valget. Man behøver hverken have bestyrelseserfaring, eller have forstand på svømning, gymnastik osv. Ring eller skriv gerne til en fra bestyrelsen, hvis du vil vide mere om bestyrelsesarbejdet. Se kontaktoplysninger på hjerting-lintrup.dk.
Det er også muligt at stille op til udvalgsposter. Fx mangler Gymnastikudvalget hænder.

Tilmelding senest torsdag d. 14.04.21, til Milred på sms eller opkald på tlf.: 21 43 68 64.

Kage skal der til! Har du lyst til at hjælpe os med at bage en kage, så giv Milred besked.

Vi håber at mange har lyst til at deltage i en aktiv og hyggelig aften.
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Lintrup Ungdoms og Gymnastikforening

  • Ifølge vedtægterne skal årsmødet afholdes inden 1. marts. Vejen Kommune har givet LUG dispensation til at afholde årsmødet senere på året, grundet Covid-19.

Dilletant i Lintrup Forsamlingshus

“Netdating med overspænding!”

Tag venner, familie eller naboen under armen og kom til en god aften, hvor samvær og grin er i højsædet.

Generalprøve torsdag d. 7. april, kl. 19.00. Efterfølgende kaffebord og kage. Pris ved indgang 75 kr. inkl. kaffe + kage. Kontant eller mobilepay ved indgang. Ingen tilmelding.

Premiere fredag d. 8. april kl. 19.00. Aftenen starter med smørrebrød. Stykket opføres og derefter er dans ved Jonny Fey. Aftenen slutter kl. 01.00.

Pris i alt 150 kr. inkl. 3 stykker smørrebrød + musik. Drikkevarer købes i baren kontant eller ved mobilepay.

Af hensyn til smørrebrød skal tilmelding ske tilj Anita tlf: 20717532 eller Lene tlf: 60487964 senest d.24 marts. Betaling ved indgang; kontant eller mobilpay.

På gensyn fra
Dilletanterne og LUG