Fodbold i Lintrup

Så starter vi op på forårssæsonen!
Vi mødes på Lintrup Stadion  tirsdag den 2. april kl. 17.00.

Fra 3-5 år går man til fodbold sammen med mor eller far.

De første to gange er gratis.

Mange fodbold hilsner fra

Fodboldudvalget:
Lissi Andersen, Dover Kirkevej 2, 6660 Lintrup
Tlf. 6176 1384
Mildred Engholm, Lintrup Skovvej 2, 6660 Lintrup
Tlf. 2143 6864

Lintrup Byfest 6. – 10. juni 2018

I år vil byfesten bl.a. indeholde sognedyst, tombola, gudstjeneste, mix-fodbold, kagekonkurrence, grillgris og mange andre velkendte aktiviteter, men mon ikke der også sniger sig noget nyt ind i årets program ?!
Onsdag d. 6/6 bliver der mulighed for at kridte løbeskoene og få pulsen op, mens man kommer rundt i lokalsamfundet.
Der vil I år være tidtagning.
Det bliver muligt efterfølgende at købe en grillpølse og en øl/sodavand på pladsen.
Hvis ikke du lige når i form til løbet , er der stadig mulighed for at konkurrere lidt med naboen ved at deltage i den populære rafleturnering i teltet lørdag.
Fredag aften d. 8/6 bliver der mulighed for at hører Lindy fra ”Rigtige mænd” underholde med musik og historier – der bliver garanteret ”fuld ild” i festteltet.
Er benene trætte efter at have danset til Alley-Cats til Borgerspisningen lørdag aften, er der mulighed for at overnatte i medbragt campingvogn på ”Lintrup camping”, så er du også klar på første parket til optoget søndag ☺
Kaninhopperne giver det, efter sidste års aflysning grundet sygdom, en ny chance i år og er klar til at vise hvad de kan, når de afholder deres hopstævne på festpladsen. Se hele programmet her.
Vel mødt

Årskort til Motionscenteret

Køb årskort til Motionscenteret inden den 1. oktober 2017 til kr. 475,00 for enkeltperson og kr. 750,00 for familie.

Kortet gælder frem til 15.09.2018.

Efter den 1. oktober er prisen henholdsvis kr. 600,00 og kr. 900,00.