Lintrup Sangen
Lintrup – Min by
Mel.: Den danske sang…
Tekst: Anne Marie Andersen
I Danmark er der så skønt at være,
en plet dog dejligst af alle er.
Med smil og varme og atmosfære
man bydes velkommen hver og især.
Skønt året skifter fra vår til sommer
For snart at ruske hvert træ på ny
– årti forsvinder, århundred kommer
men Lintrup altid forbliver min by.
Med marker bølgende blidt i vinden
og skønne haver med blomst og urt.
Du ligger midt mellem fortidsminder
der vidner om vores aners kultur.
Mod øst kanoner fra gamle krige
mod vest er gravhøje lagt på rad.
Din fremtid kan man ej forudsige
men Lintrup altid forbliver min stad.
Mod nord går grænsen langs Kongeåen
hvor Sønderjylland igen blev frit.
Og sydpå bækken trods smult formåen
en linie trækker med rislen så blidt.
Og midt i dette, naturomgivet
er byen lagt, som vi holder af.
Skønt meget usikkert er i livet
vil Lintrup altid forblive min stad.
Vi går en tur, her er mange steder,
og hvad man øjet så vender mod.
Man må sig undre, så mange glæder
naturen giver og vi ta`r imod.
En sti sig snor, hvor vi rask kan vandre
en bakketop giver udsyn flot.
Men intet kan vores syn forandre
på Lintrup, byen, hvor alt er så godt.
Om fortidsminder, natur og fritid
vi værne må, vores arv det er.
Så fremtids-slægter kan nu og altid
de glæder få, vi som selvfølge har.
Så meget mere vi nævne kunne
men dette er vel i nøddeskal
Hvad sognet rummer så nogenlunde
– i Lintrup, landsbyernes ideal.[/lsvr_content_box]