Lintrup Hjerting Lokalråd
Bestyrelsen for Lintrup Hjerting Lokalråd
Foreningen er upolitisk, og dens formål er at arbejde for Lintrup – Hjerting sognes fremtidige trivsel ved at virke initiativtagende på områder, der ikke i forvejen er tilgodeset af andre, og tilbyde folkeoplysende aftenskoleundervisning
- Formand: Lene Nordvang Hansen
Mail : sija0302@gmail.com - Næstformand: Kurt Pedersen
Mail :kurtpedersen1974@gmail.com - Kasserer: Christina Fisker
Mail : christina@tornum-auto.dk - Sekretær
- Mette Jønson
Repræsentant for Aktivitetscenter 2024: Niels Bøgested Søørensen - Repræsentant for landsbypedeller: Claus Lund Pedersen
- Repræsentant for tilflyttere: Sanne Hansen
- Suppleanter
Marie Louise Lassesen, Rikke Svenden
Har i spørgsmål, gode ideer, så ret endelige henvendelse til overståede
CVR 35310479
————————————————————————————————————————————————————————————————
Referat:
Generalforsamling 23 oktober 2024
For at se referat fra generalforsamlingen 2024 klik ovenfor.
Generalforsamling 2023 her under
Generalforsamling
Lintrup-Hjerting Borgerforening
mandag d. 24. oktober kl. 18.00
Lintrup Aktivitetscenter
1.Valg af dirigent:
Jens Christian Andersen vælges.
Dirigent meddeler, at indkaldelse og afholdelse af Generalforsamling er foregået korrekt og gennemføres rettidigt.
2. Formandens beretning:
Ved formand: Henning Gryager
(Se vedhæftet bilag)
3. Fremlæggelse af regnskab:
Ved kasser: Marlene Roswall Hansen
(Se vedhæftet bilag).
Regnskabet godkendes!
4. Indkomne forslag.
Indkomne forslag skal efter vedtægternes § 8 afgives skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen:
Ingen forslag!
5. Valg til bestyrelsen
På valg er Sanne Steensig Hansen (modt. genvalg) Kurt Pedersen (modt. genvalg) Anne Dorthe Nesager (modt. genvalg)
Generalforsamlingens deltagere opfordres til at aflevere forslag, hvis andre kandidater.
Ingen andre foreslås. De tre kandidater ovenfor genvælges.
Valg af suppleanter.
Nuværende er:
Klaus Pedersen, der ønsker at genopstille og
Helle Pelle, der ikke ønsker at genopstille
Derudover forslås Lene Nordvang Hansen.
Ingen yderligere. Derfor bliver de to suppleanter:
Lene Nordvang Hansen: 1. Suppleant .
Klaus Pedersen: 2. Suppleant
6. Valg af revisorer
På valg er Ejvind Henriksen og Jens Kristian Poulsen
Ingen øvrige kandidater.
Ejvind Henriksen og Jens Kristian Poulsen genvælges.
Eventuelt
*Fredagsbar. Der ønskes nye aktive arrangører.
*Borger er plaget af “Lingogas”
Udslip flere gange dagligt. Ønske om at Borgerforening retter henvendelse til kommune.
Det forslås, at der først rettes henvendelse til “Lingo gas”
Formand takker dirigent. Derpå tilbydes de fremmødte smørrebrød og drikkevarer.
Aftenen afsluttes med oplæg ved Dennis Hein Jensen Zoochef: ”Glad Zoo”
Diverse spørgsmål med udgangspunkt i Formandens beretning.
*Kan man gøre noget for at fastholde børn til dagpleje/vuggestue i Lintrup?
Børn herfra placeres ofte i nabolandsbyer.
Dette førte til diskussion mellem deltagerne ved generalforsamlingen.
Der er enighed om, at der skal være større opmærksom fra Lintrup ift. at børn bliver placeret i nærmiljøet.
I samarbejde med Støtteforeningen skal Borgerforeningen gøre en indsats for at forældre informeres om muligheden for at prioritere Lintrup.
*Lintrup Børnecenter er presset på børnetal.
Deltager på generalforsamlingen gør opmærksom på, at der ikke er ønske fra Rødding skole om at lukke Lintrup Børnecenter. Rødding skole opnår større normering i kraft af Lintrup Børnecenter.
—————————————————————————————————————————————–
Beretning ved generalforsamlingen 2022
Beretning for Lintrup- Hjerting borgerforening 2022
Størrelser! Betyder størrelsen noget? det er et spørgsmål man har stillet i århundrede, men nej det har ingen betydning.
Lintrup kom under 200 indbyggere og er ikke længere en landsby. Men det betyder faktisk ikke noget i det daglige. Vi har beholdt vores byskilt og Frank Smidt Hansen, Vejen kommune lover at det ingen påvirkning vil have fra dem. Og vi kan se, at det kan fungere. Se Hjerting og Skrave, vi skal bare klemme ballerne sammen og gøre noget for at få opmærksomhed på os selv og gøre det attraktivt at flytte til Lintrup og Hjerting. Og her er det at ildsjælene kommer ind i billedet, vi har knap fået indviet motionscenter, før nye planer bliver sat i værk; en Padelbane, hvor Preben Vestbjerg er primus motor for det projekt. Den skulle gerne være klar til ny sæson.
Jeg er igen nødt til at nævne traktortræk. For var det en succes sidste år, så var det en bragende succes i år. 75 traktorer, 111 lastbiler og 3000 gæster, det er da fantastik, at det kan lade sig gøre i Lintrup-Hjerting. Og de har generet et pænt overskud som alle foreninger, skole mm kan søge penge fra.
Et andet stor aktiv i vores lokalsamfund er Glad Zoo, det er faktisk den største turistattraktion i Vejen kommune og nr. 125 i Danmark.
Vi har også skolen. Efter hvad jeg hører, køre den godt og er velfungerende, der er en aktiv støtteforening der yder en stor indsats.
Men vi må også erkende at den er under pres, hvad elev antal angår, vi ligger under de 75 som er sat som min. antal elever og prognoserne ser ikke lovende ud. Så størrelse har alligevel noget at sige. Vi fik ikke en vuggestue tilknyttet skolen som fællesbestyrelsen havde søgt om. Vi indbød Klaus Kulmback, formand for skole og fritid, til et møde sammen med fællesbestyrelsen og støtteforeningen for at høre hvad der var op og ned på det hele. Den gang der blev søgt om en vuggestue, var der mangel på dagplejere, men da der skulle tages stilling, var der startet 2 nye private dagplejere op og derfor var behovet der ikke. Vi spurgte ind til skolens fremtid. Som en hver anden politiker ville han ikke love noget, men alt er i spil. Der skal spares ca. 15 mill. på skole og fritidsområdet. At lukke Lintrup vil spare ca. 1 mill. Og selv om vi havde fået en vuggestue var det ingen garanti for skolen. Det eneste der med sikkerhed vil styrke skolen, er at vi laver flere børn. Sæt i gang!
Jeg kunne læse, at hele skolesystemet i Vejen kommune vil blive analyseret til forår og derefter vil der komme en udmelding.
Vi bor jo et godt sted og der kommer nye tilflyttere til og dem kommer vi stadig ud til og byder velkommen. Som noget nyt prøvede vi at invitere alle nye tilflyttere til en middag i Hjerting Forsamlingshus. Det var en rigtig god aften, der kom ca. 30 tilflyttere, som blev bespist og så havde vi inviteret LUG og Støtteforeningen til at komme og fortælle om de tilbud de havde og om skolen. Det er helt sikker noget vi vil gøre igen, nok ikke hvert år men måske hvert andet.
Tour de middag gik i luften igen efter corona, en rigtig hyggelig aften, hvor man får snakket med nye personer, men man tænker lidt. Vi var ude med 400 invitationer og vi var vel 25-30 mand. Det er i underkanten. Vi prøver igen og så må vi tage det op til revision.
Vi har prøvet at lufte sprogskolen igen, men vi får ikke rigtig nogen henvendelser, så behovet er der nok ikke.
Borgerforening har sammen med Henning Thyssen fået etableret en vand pumpe oppe ved Viggos søer. Vi fik taget en vandprøve og den viste desværre. at der er minimal nitrat og lidt coli i vandet, så der er kommet et skilt op, at vandet bør koges før brug.
Vi har også sammen med Ringriderne købt nye flagstænger, så der er både til alle vejene og til traktorhjulene. Det er jo et flot syn når alle flagene er oppe. En tak til landsbypedellerne for deres arbejde.
Samarbejde på tværs af foreninger har været drøftet af flere omgange.
Vi havde besøg fra Timring, arrangeret sammen med LUG og Skrave lokalråd. Der kom 2, meget engageret bestyrelsesmedlemmer som fortalte om deres måde at drive næsten alle deres foreninger sammen på. Det var en inspirerende aften med en masse nye input om hvad man kunne gøre. 2 ting jeg lagde mærke til var: vær ikke bange fore at prøve noget nyt og tænk ikke på pengene imellem de forskellige grupper, i bund og grund er det jo de lokales penge uanset hvem der har dem.
Det næste der skete var, at der blev indkaldt til et opfølgningsmøde for alle interesseret. Der blev vendt mange ide og forslag, men grundlæggende var nok at vi ikke er klar til at lægge alt sammen.
Der blev dog nedsat en gruppe der skulle prøve at lave en form for kontor som kunne hjælpe de foreninger der havde behov for hjælp til det administrative, en fra LUG og en fra borgerforening skal stå for at holde gryderne i kog.
Ang. LUG sagde jeg sidste år, at vi så en forening i knæ, men jeg skal da love for at den er blomstret op, med en bestyrelse der udviser positiv energi. Og netop fordi de udviser den positivitet, er det bare nemmere at få hjælp, og jeg ved at der er flere der har tilbudt deres hjælp.
Skal vi lige vende det trafikale. Vimtrupkrydset er blevet forskudt, langt om længe, det tror jeg er det rigtige der er blevet gjort, selvfølgelig er et kryds ikke mere sikkert end den chauffør der sidder bag rattet.
Nyvej: Linkogas- biler er blevet bedt om at kører over Kalvslund ud på Kongeåvej i stedet for at kører på Nyvej. Det har godt nok sænket trafikpresset på vejen, og så kan man tænke over, at det faktisk er hurtigere for dem og de sparer brændstof på det, fordi de kun skal dreje en gang og kan holde en jævn fart.
Vi var 3 fra bestyrelsen til dialog møde med Vejen kommune. Det var debut for mig. Jeg synes det var et spændene møde, hvor jeg var imponeret over det antal byrådsmedlemmer og formænd der deltog, og jeg følte de tog os seriøse med det vi havde med. Det var sådan set det meste her fra beretningen vi snakkede om.
Set i bakspejlet, skulle vi nok have forberedt os lidt bedre og måske have nogle færre emner med, og der kan jeg kun opfordre jer alle til at komme med input, hvis der er noget I tænker der kræver et svar fra kommunen, så tager vi det gerne med næste gang.
Og med den opfordring vil jeg gerne takke alle i bestyrelsen for et godt samarbejde, jeg tænker det kan ikke være dårlig stemning når alle genopstiller.
Regnskab ved generalforsamlingen 2022
REFERAT fra Generalforsamling i Borgerforeningen d. 2.10.2020
Tilstede var lige knap 40 personer, heriblandt bestyrelsen. Inden generalforsamlingen blev der budt på smørrebrød med øl og vand. Efter generalforsamlingen var der kage og kaffe.
- Valg af dirigent
Jens Christian Andersen blev valgt.
Generalforsamlingen blev erklæret lovlig.
Stemmetællere: Preben Vestbjerg og Dorte Hundstrup blev valgt.
- Formandens beretning
Anne Magrethe aflagde beretning. Hun kom bl.a. ind på:
- Arbejdet i borgerforeningen – herunder vores lørdagsmøde, hvor det blev besluttet at arbejde med
- Synlighed
- Unge
- Ældre
- Byforskønnelse
- Udlændinge
- Trafik
- Ensomhed
- Samarbejde mellem foreningerne
- Lintrup-Hjerting, herunder ny velkomstfolder
- Orientering om emner Borgerforeningen allerede har gang i, Tour de Middag, Bus LBC, Swipbokse, Sigurd Barrett, Aktivitets- og Sundhedsplads.
- Udlændinge
- Temadag i Jels – kommunikation
- Dialogmødet med Vejen Kommune
- Sundheds- og aktivitetspladsen – indvielsen afventer pga. Corona
- Swipbokse/nærbokse
- Lintrup Børnecenter – møde med ny skoleleder
- Deltagelse af Byrådsmedlem Jakob Bech Jensen ved et af borgerforeningens møder
- Unge mennesker
- Støtte fra Borgerforeningen til Sigurd Barrett koncerterne 7. oktober, Wellings Landsbymuseum, bidrag til bus til LBC, nyt tag Forsamlingshuset, Sommerskole Støtteforeningen for LBC, bobler/kransekage til Fredagsbar.
- Tour de Middag vender tilbage
- Hele Danmarks Familieklub
- Tilflyttere
- Byforskønnelse
Formandens beretning blev taget til efterretning.
Se bilag, for at læse beretningen i sin helhed.
- Fremlæggelse af regnskab
Sabine fremlagde regnskabet. Regnskabsåret går fra d. 1. juli 2019 til 30. juni 2020.
Årets resultat: -44.790,30 kr.
Beholdning: 65.864,78 kr.
Herunder takkedes Landsbypedellerne for deres store arbejde både ved Viggos søer og senest med nyt tag på spejdernes bålhytte.
Der blev spurgt til hvorfor man også har en konto i Nordea, når man har hovedkontoen i FRØS. Jens Christian Andersen kunne fortælle, at da man i sin tid oprettede Borgerforeningen, synes man det var en god ide at have en konto i hver bank. Sabine orienterede forsamlingen om, at det var besluttet at lukke kontoen i Nordea, da vi har fået meddelelse om at vi fremover skal betale 1.000 kr. om året for at have kontoen.
Årets regnskab blev godkendt.
- Indkomne forslag
Vedtægtsændring forslået, så der fremover vælges suppleanter.
Vedtægtsændringen blev vedtaget.
Valg til bestyrelsen
Troels Kynde, Anne Cathrine H. Langfrits og Sabine Hundstrup ønskede ikke genvalg.
Følgende blev foreslået: Kurt Pedersen, Lars Offersen, Sanne Hansen og Anne Dorthe Nesager.
Kurt Pedersen, Sanne Hansen og Anne Dorthe Nesager blev valgt.
Suppleanter: Lars Offersen (1. suppl) og Helle Pelle Jørgensen (2. suppl) blev valgt.
Derudover består bestyrelsen af Anne Margrethe Schrøder, Marlene Hansen og Henning Gryager. .
- Valg af revisorer
Ejvind Henriksen og Jens Kristian Poulsen
- Eventuelt
- Aftenskolen holder bl.a. en advokat-aften og en aften med slægtsforskning.
- Preben Vestbjerg orienterede om at der er kommet info-skærme i LAC. De er stillet gratis til rådighed og vi (byerne) kan råde over 1/3, så hvis man vil have noget på info-skærmene, så skal det sendes til Jens Christian Andersen.
- Preben Vestbjerg orienterede endvidere om udvidelsen af Motionscentret med 50m2 ud mod den lille legeplads. Starter i uge 43. Det koster ca 400.000 kr. Fra LAG er der modtaget 170.000 kr.
- Marlene Hansen og Trine Kalland orienterede om Hele Danmarks Familieklub – En forening der er oprettet af FDF, KFUM spejderne og KFUM´s sociale arbejde med støtte af Den A. P. Møllerske Fond, Familieklubben er en klub for alle slags familier. Klubben mødes 2 gange om måneden i et halvt år, hvor der vil være fællesspisning, snak og leg. Det er gratis. Der er allerede én mere der har meldt sig som frivillig, men Trine Kalland håber der er flere der kunne tænke sig at være frivillig, for at det kan komme op at stå. Så tag endelig fat i Trine, hvis man har lyst til at være frivillig i Hele Danmarks Familieklub.
Med gaver blev der taget afsked med Troels Kynde, Anne Cathrine H. Langfrits (var ikke til stede) og Sabine Hundstrup.
Anne Margrethe takkede Jens Christian for dirigentrollen.
[/lsvr_content_box][/vc_column][/vc_row]